Fra forældre nu og i den tidligere pasningsordning, jeg havde...

 


Jeg har igennem de lidt over 4 år, jeg har haft privat pasningsordning fået en del varme og søde hilsner fra forældre til de børn, jeg har passet.🙂 Det er jeg utrolig taknemmelig for... Jeg har gennem årene, både som kommunal dagplejer ( gennem 11 år) og med privat pasningsordning, også fået muligheden for at passe søskendepar ( 5 par), noget jeg har set som en stor tillid fra forældrenes side.

Her er et udpluk af de ord, jeg har fået ...

____________________________________________________________________________

Alba

 

 

                                                                                                 Søborg d. 31.10 - 2017

Til dem dette måtte vedrøre.


Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger vedrørende Lisbeth. Vi har haft fornøjelsen af, at vores ældste datter Alba har tilbragt hverdagene i Lisbeths hjem.

Hver morgen blev vi og vores datter mødt af en smilende, imødekommende og varm person, som altid var klare til at sørge for, at vores datter ville få en god dag. Vores datter glædede sig altid til at skulle hjem til Lisbeth og lege med hende, og de børn, der blev passet. Og når vi hentede hende, var det altid en glad og tilfreds datter, som vi skulle have med hjem. Dagligdagen hos Lisbeth kunne bestå af bl.a. legegrupper, gåture, legepladser m.m.. På gåturene var de ofte ude og se heste og ænder, hvilket vores datter elskede. Vores datter udviklede sig meget i den tid, hun gik hos Lisbeth.

Hun møder børnene i børnehøjde og yder stor omsorg for dem, og man kan mærke, at hun  brænder for sit arbejde og elsker at tilbringe dagen med børnene og giver ens barn den opmærksomhed og nærvær, det fortjener.

Det er altid nemt at få fat i Lisbeth, og hun sender indimellem opdateringer til en, om hvordan dagen går, og hvad de laver, hvilket har været rigtig rart.
Står du og mangler en dagplejer, kan vi i den grad anbefale Lisbeth.

Alba, Lasse & Barbara

____________________________________________________________________

Albert

Kære Lisbeth

Du har været enestående i forhold til os og i forhold til Albert. Du er yderst kompetent, dygtig og omsorgsfuld. Vi har stor respekt for dig og dit arbejde! Hos dig har Albert fået tryghed, opmærksomhed, passende udfordringer, et dejligt legende miljø og kærlig omsorg. Du har givet Albert en god potion selvtillid og en rigtig god start på at blive passet ude.

1000 tak 🙂

Fordi du er den, du er.

Fordi du har givet Albert så meget.

Fordi du er så let at samarbejde med.

Kærligst Lars & Katrine

_________________________________________________________________

Jacob ( Storebror) & Alfred ( lillebror)

Kæreste Lisbeth

1000 tak for alle de dage, du har passet godt på vores Jacob og Alfred.

Der har været dejligt at vide at de har været i trygge hænder ❤

Du/I er altid velkomne til kaffe og leg hjemme i haven - du skulle jo gere blive ved med at være en del af familien 🙂

Mange kærlige hilsner Mikkel & Inge, Jacob & Alfred